Dage til Danish Open 2015
DageTimerMinSek
Nyheder om dansk og international svømning

Nyhedsbrev - April 2012

12. april 2012, AF Lotte Friis
Lotte Friiss billede

2012 OL ÅR. 

109 dage til det går løs i London.
Mit mål gennem de seneste 4 år er pludselig kommet meget tæt på !!!!!!!!
 
2012 er det år jeg har fokuseret på siden jeg stod på præmieskamlen ved OL i Beijing 2008 og fik bronze medaljen om halsen. 
Det år jeg har drømt om at vise hvad jeg virkelig kan. 
2012 OL i London er målet for mange års træning.
 
Og når jeg i dag  tænker tilbage på de første måneder i dette år  så tænker jeg også  umiddelbart kun træning, træning, træning og atter træning, i Danmark og i udlandet.
Når jeg så kigger i min kalender kan jeg godt se at der har været en masse events og arrangementer i starten af året.
Så lad mig fortælle om hvordan 2012 er begyndt for mig.
 
Fitness DK             
 
Allerede 2. januar var jeg i gang igen. 
 
Fitness DK åbnede et nyt stort og lækkert center i City2 i Taastrup. 
 
Jeg var blevet bedt om at klippe den røde snor ved åbningen. 
 
 
 
 
 
DR Sport 2011 
 
Ja i år vandt jeg desværre ingen priser, det håber jeg bliver anderledes næste år. Til gengæld havde jeg fornøjelsen af,  sammen med BT's sportschef Jacob Staehelin, at overrække BT's Guld - prisen gik til Caroline Wozniacki. 
 
Igen i år var der  stor fokus på dansk svømning. Både Jeanette, Rikke og jeg var på scenen til et interview om fremtiden og OL.

 

Antwerpen         

Også i år deltog jeg ved Flanders Swim Cup i Antwerpen.
 
Det er et stævne hvor der deltager rigtig mange gode europæiske svømmere.
 
Vi prøver alle formen af tidligt på sæsonen, vi hygger os  og nyder at være sammen under lidt mindre oformelle former end der selvfølgelig er ved de store mesterskaber. Jeg vandt mine løb og svømmede nogle for sæsonen rigtig fine tider - en god weekend.
 
 
 
AXA
Jeg nåede lige hjem fra Belgien i tide at deltage i pressemødet 
da AXA lancerede en ny reklame for :Verdens bedste morgenmad - AXA Havre Flakes
 
Hvis ikke du har set tv-reklamen har du en mulighed nu :     
 
 
 
 
 
 
Kræftens bekæmpelse.
I den efterfølgende weekend stod der ridning på programmet.
Sammen med blandt andre Pia Kjærsgård, Mascha Vang, Jim Lyngvild, Bubber og Lisbeth Østergaard stillede jeg op til et arrangement på Middelfart Ride center for at indsamle penge til "Støt brysterne" kampagnen.
 
Det var første gang, siden jeg som barn sad på en pony i zoologisk have, at jeg igen sad på en hest. Det var et super godt og positivt arrangement,  så selvfølgelig stillede jeg op, men jeg ikke var i nærheden af at vinde konkurrencen, tværtimod.
 
 
 
 
 
 
 
Trygfonden, Kystlivredning
Inden jeg skulle på træningslejr var jeg forbi Bella centeret, hvor der blev afholdt rejsemesse.  Trygfonden Kystlivredning havde en stand hvor de synliggjorde vigtigheden af de 5 bade råd, herunder hvor vigtigt det er at vi lærer at svømme, når nu Danmark i den grad er omgivet af vand. Jeg var forbi for at hilse på livredderne og skrive autografer.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Træningslejr / Sierra Nevada (Spanien)  og Sydafrika.
Ikke ligefrem områder steder tæt på hinanden, men ikke desto mindre målene for vores første træningslejr i 2012.
Først tilbragte vi 14 dage i det sydlige Spanien på en bjergtop i Sierra Nevada.
 
Det er et  meget kedeligt sted,  der er intet  udover en træningshal, en  svømmehal og et sted man sover og spiser, så det var ikke et problem at holde 100 procent fokus på træningen,  der var ingen alternativer udover at læse og se tv.
 
Eneste afbræk var nok, at jeg midt i perioden havde fødselsdag og for 10. gang fejrede jeg den på en træningslejr, men det er nok en del af den pris jeg betaler for at svømme som jeg gør.
 
Se her Rikkes søde og sjove hilsen fra dagen :
 
De sidste to uger var vi i Sydafrika, masser af sol, udendørs træning og et par ture, jo en dejlig måde at slutte turen på.
 
 
Rosenborg,  Perleudstilling
 
Mens jeg var i Sydafrika åbnede der en perleudstilling på Rosenborg.
 
Den blev åbnet af dronning Margrethe, jeg kunne af gode grunde ikke være til stede,  men det er selvfølgelig ærgerligt når nu mit portræt er en del af udstillingen.
 
Billedet på forsiden af nyhedsbrevet er fra udstillingen,  fotografen bag dette og de andre superflotte  fotos man kan se på Rosenborg er Les Kaner.
 
London, Olympic Pool.
 
Kun 4 dage efter træningslejren var jeg en tur i London, hvor jeg skulle deltage i British Trials. Stævnet blev svømmet i  det nye Olympiske bassin, så Paulus vurderede at det ville være en rigtig godt for os at deltage, han mente vi ville få mulighed for at lære hallen at kende, vide hvor alting er, så til sommer skal vi kun fokusere på at svømme stærkt.
 
Og det var spændende, en rigtig flot hal, gode faciliteter, og fotograferne har som det fremgår af billederne alle muligheder for at få nogle fede billeder. Jeg glæder mig til at komme tilbage, til at være top trimmet og svømme stærkt  når det går løs ved OL.
 
For top trimmet, var jeg absolut ikke. Jeg lå i hård træning, trænede før konkurrencer startede og når den sluttede. Men jeg fik prøvet bassinet, svømmet en helt OK 400m og vandt finalen for udlændinge.
 
 
Elsk hjertet 
Torsdag den 15. marts 2012 deltog jeg som ambassadør for Hjerteforeningen ved et arrangement i Holbæk hvor  Kronprinsesse Mary, der er protektor for hjerteforeningen , uddelte 8 mio. kr. til professor, overlæge Eva Prescott, som forsker i kvinders hjerter. Pengene er et legat fra Kronprinsesse Marys Hjertefond, og de er indsamlet gennem Elsk Hjertet kampagnen.
 
Det er som altid hyggeligt  at hilse på Danmarks dejlige kronprinsesse.
 
 
 
Danish  Open
Stævnet blev afholdt på "hjemmebane" i Bellahøj 22. - 25. marts. Det var stævnet hvor jeg, og de andre danske top svømmere, skulle sikre os endelig udtagelse til OL i London. De af os der tidligere har været under de officielle OL krav tider skulle blot svømme nogle noget lempeligere stabilitets krav hjem.  Derfor var jeg overhovedet ikke ned trappet, tværtimod, jeg var nærmest den  første der mødte ind i hallen om morgenen, så jeg inden stævnet kunne svømme mit normale morgen trænings pas og den sidste der forlod den når jeg havde afsluttet aften træningen efter stævnet. Alt gik som det skulle for mig, jeg var under ikke blot stabilitets kravet, men også under de "rigtige" OL krav  på både 400m og 800m fri, faktisk var tiden på 400m fri en af mine absolut hurtigste nogensinde, og langt den hurtigste jeg sinde har svømmet i ikke nedtrappet tilstand så det tyder rigtig godt for OL. 
 
Det var et rigtig godt stævne, udover OL kvalifikationer, var der også kvalifikation til EM og EJM på spil, så alle Danmarks bedste svømmere var til stede i top form.
Lørdag aften var taget ved at lette på Bellahøj badet da de danske "drenge" svømmede under kravtiden på 4x200m fri. Det var vildt spændende og der var en fed opbakning fra hele hallen.
Søndag havde vi besøg af Protektor for Dansk svømmeunion, Kronprinsesse Mary og hun "havde taget"  kronprinsen med. Og det er dejligt at mærke den entusiasme og gejst de to viser for dansk sport og her dansk svømning.
 
Familien 
Som jeg før har fortalt om, er mit program ofte ret presset, og jeg er meget væk fra Danmar. Det  er derfor rigtig sjældent at kalenderen passer når der er familie fester.  Jeg var ved  at "misse" min store brors bryllup for nogle år siden og til såvel min fars 60 års fødselsdag som min mors 50 års, var jeg i udlandet. Men dette forår har heldet været med mig og jeg har kunnet være sammen med familien både da min fætter og efterfølgende min kusine blev 18 år. Her er det min fætter Thomas og jeg til hans fødselsdag:
 
 
1st mile
Når vi er ved fødselsdage så holdt min nyeste sponsor 1st mile 5 års fødselsdag lige før påske. Jeg havde fornøjelsen af at være med og holdt et indlæg om "Mit liv, mine mål, hvordan når jeg disse mål  og hvad motivere mig til at kæmpe for at nå dem". Det var en rigtig god dag. 
 
 
 
Det var alt for denne gang, jeg håber I har nydt påsken. 
I kan altid tjekke www.lottefriis.net for nyheder.
 
- Lotte

 

Kommenter nyhed
Seneste videoer fra On-Sport.dk