Log på SwimNews.dk
Email
Password
  Husk mig
Har du fundet en nyhed ?
Seneste 5 blogindlæg
Seneste 10 nyheder
Seneste 5 kommenterede nyheder
SwimNews.dk på Facebook




Kristian Outinens Blog

Kristian Outinen

Navn: Kristian Outinen
Alder: 27
Klub: VAT
Bopæl: Finland

Beskrivelse af Kristian Outinen følger…


3. Moseblog

13. maj | Jeres yndlingsfinne er tilbage fra 2 uger på Cypern med lidt ekstra D-vitamin i kroppen, og for ikke at overdosere, må jeg hellere bruge overskuddet på et lille blog-update. (Jeg undskylder med det samme at andet indlæg var skrevet i tredje person, men jeg var selv så travl med interviews og sponsoraftaler at jeg ikke selv havde tid til bloggen. Stor tak til min sekretær, selvom jeg har bemærket hendes tendens til at kopiere andres idéer!)

Jeg har hørt en del snak i krogene vedr. VAT''s prioritering af DHM eller det der nærmest gik hen og blev FHM (med det garn jeg efterhånden render rundt med, hører jeg vel også snart hjemme på en af deres forsider?) efter mine yndige landskvinder indtog stævnet.

Beslutningen om at nedruste holdet var velovervejet og taget på et tidligt tidspunkt. Vi har været meget opmærksomme på de negative sideeffekter der kunne være forbundet med en sådan beslutning, men det er alligevel vores overbevisning, at det var den rigtige beslutning. Vi ønskede at svømmerne på de andre hold (både de nedrykningstruede og mesterskabskandidaterne fra Farum) fik et godt mesterskab, hvor der var noget på spil. I Svømmeligaen var målet ganske enkelt ikke at vinde alt for suverænt.

Derfor måtte vi gøre os nogle overvejelser omkring hvilket niveau, der skulle til for at bringe os i den ønskede position, og set i lyset af sidste års holdmesterskaber, hvor en række udenlandske svømmere havde stor indflydelse på hvilke hold, der måtte rykke ud af Svømmeligaen (og altså ingen indflydelse på medaljekampen), havde vi da også en klar forventning om, at de nedrykningstruede klubber ville benytte samme trick igen og udnytte de muligheder der ligger i reglerne og forstærke deres hold. Problemstillingen var hermed todelt: Vi ønskede således ikke at komme i en position, hvor de andre mesterskabskandidater (læs: Farum) ikke kunne være med i kampen om guldet, fordi vi var blevet så suveræne. Samtidig ønskede vi heller ikke at vores og Farums guldkamp blev forstyrret hvis vi ikke havde hentet forstærkninger og de nedrykningstruede klubber havde (jeg ved godt det lyder lidt som Den Kolde Krig (Reagan vidste heller ikke hvor mange "forstærkninger" Soviet havde oprustet med, så han var bare nødt til at følge trop!), men det er altså en absurd sammenligning! ja okay, jeg bruger selv ordet ''nedruste'' ret flittigt...)

I forhold til prioriteringen af topprofiler i forhold til vores egne unge svømmere, så er vi også meget afklarede omkring dette. Som situationen er lige pt. i VAT så er bredden på drengesiden helt ufattelig stor. Det er vist ret tydeligt for enhver der følger lidt med i dansk svømning. Derfor har nedrustningen blot gjort, at alle vores svømmere er blevet matchet på deres niveau og at der ikke er nogen på de andre hold, der skulle deltage i Svømmeligaen og blive svømmet fuldstændigt agterud. Vi tror på, at dette er en fornuftig beslutning i forhold til den langsigtede talentudvikling i resten af Danmark, som naturligvis har vores allerstørste opmærksomhed.

Vi prøvede nøje at beregne præcis hvor dominerende vi var, og regnestykket så mildest talt ulækkert ud på papiret. VAT prioriterer deltagelse i DM på henholdsvis kort- og langbane og deltagelse i internationale mesterskaber (i ovennævnte rækkefølge!). Disse stævner er de vigtigste for VAT, og alt lægges an på at præstere godt ved disse stævner. FHM er blot en sjov weekend, som svømmerne synes godt om, og derfor lægger vi nogle kræfter i at sikre, at det også bliver en god weekend - det vil vi også gøre i fremtiden.

Om det så betyder at vi nedruster holdet med 1, 4 eller 8 svømmere - det kan jeg ikke sige noget om... - det afhænger jo af niveauet! Men i år forholdt det sig altså sådan at Jakob Andkjær og Mads Glæsner blev taget af holdet for at bevare den mindste smule spænding om udfaldet af stævnet. Det gjorde så at der blev plads til at jeg kunne komme ind og fungere som ambassadør for finnerne.

Vi har haft svømmere til FHM, som alle er blevet matchet på deres niveau (det skal siges at det ikke altid var nemt for mig under stævnet... Når Anna-Maria svømmer ved siden af Hanna-Maria og de begge er ens klubkammerater, så stiller det mig i en vanskelig position. Hvem hepper man på?), har haft en rigtig god oplevelse og har holdt et godt præstationsniveau og godt humør hele vejen. Det samme kunne ikke siges hvis vi havde haft Jakob og Mads med. Godt vi lod dem blive væk... for de andre klubbers skyld!

(At vores beregning slog fejl og Farum slog os er en anden historie... Tillykke til dem med fremragende svømning og god fight! Ligeledes en stor løftet pegefinger til Sigma for at forstyrre de Finske Hold Mesterskaber med hele to spaniere... Men jeg vidste et eller andet sted godt Paulus havde endnu et es gemt oppe i hans fyldige skjorteærme)

Tilbage til toppen | Tilbage til blog | Tilbage til blogoversigt
 
© SwimNews.dk


Bliv den første til at kommenter dette blogindlæg!



Du skal være logget ind på SwimNews.dk for at benytte muligheden for at kommentere blogs/andre indlæg.

Hvis du allerede har oprettet dig som bruger på SwimNews.dk, bedes du logge ind i toppen af siden, hvorefter du har mulighed for at oprette din kommentar.

Hvis du ikke er oprettet som bruger på SwimNews.dk, bedes du oprette en profil - Det tager under 30 sekunder, og giver dig mulighed for at oprette kommentarer, nyheder samt deltage i fremtidige konkurrencer på siden.




© 2008-2010 | SwimNews.dk | mail@swimnews.dk | Udviklet af Refleksiv